EDR Holstebro
EDR Holstebro
Startside
Aktiviteter
Klubben
Packet
Projekter
Arkiv
Feedback
Link
"ILLW" INTERNATIONALE FYRTÅRNS- OG FYRSKIBS-WEEKEND.

Det startede i 1997. Ja egentlig startede det hele nogle år før, da Fyrskib XXI kom til Æbeltoft. Her så OZ3AE fyrskibet med de mange "dejlige antenner", som hun udtrykte det. Det blev dog ikke blot ved synet, men et stort stykke arbejde med at få alle tilladelser, til at måtte bruge amatørradio om- bord. OZ3AE forsøgte i 1997 at starte en aktivitet op, hvor danske fyrtårne og fyrskibe skulle deltage. Hvad der måske var tænkt som en lille dansk afveksling bredte sig som ringe i vandet, der kom faktisk tilmeldinger fra alle verdenshjørner, hvilket resulterede i, at det meste af verden var repræsenteret sidste år, altså 1998. Hvor mange der bliver i år tør jeg ikke gætte på, men mange er jeg sikker på.
Vil du have en hyggelig stund ved din station, så prøv at deltage. Det er ikke en almindelig contest, der skal være og er tid til en snak med ham i den anden ende.

Måske jeg også skulle omtale Fieldday i september. Vi mangler nogle friske operatører til HF, så står du og mangler et interessant og ulønnet job, er du velkommen ved radioen. Du skal ikke være der alle 24 timer, kan du undvære nogle få er helt ok. Vi skal være samme sted som sidste år, et dejligt sted selvom det regner.

Vy 73 de OZ1JMO, Anker.

0899
Hosted by: Mira Internet