EDR Holstebro
EDR Holstebro
Startside
Aktiviteter
Klubben
Packet
Projekter
Arkiv
Lydsiden
Feedback
Link
OZ7L, Johannes Lindhardt, 95 år

Fredag den 16. april kunne vi fejre OZ9HBOs æresmedlem. Omgivet af sine logebrødre i frimurerlogen Tuta Vallis kunne Johannes byde forsamlingen, der også inkluderede radioamatørerne i vennekredsen med damer, velkommen.

Hovedbestyrelsesmedlem Kjeld Majland talte smukt til fødselaren og omtalte den store betydning, OZ7L har haft for radioamatørbevægelsen. Johannes blev radioamatør i 1935 i en tid, hvor det var enhver opvakt drengs drøm at blive medlem af dette æterbårne broderskab, der eksperimenterede med antenner og sendere og kunne kommunikere med fjerne lande.

I 1950 var fødselaren med til at stifte EDRs Holstebro-afdeling, og det er tankevækkende, at denne snart 60 år gamle klub stadig har en af sine stiftere og som æresmedlem! OZ5KM ønskede Johannes Lindhardt alt godt i fremtiden.

Vy 73 de OZ1EUO, Leif

Hosted by: Mira Internet