EDR Holstebro
EDR Holstebro
Startside
Aktiviteter
Klubben
Packet
Projekter
Arkiv
Feedback
Link
Campingvogn juni 2004.

Campingvogn

Som omtalt tidligere, er vi godt i gang med at "modernisere" Cam-pingvognen. Vi er nu kommet så vidt, at gulvtæppet er lagt på, så vi mangler egentlig kun det sidste, Så-dan er det jo altid, det er altid det sidste der mangler. Spøg til side. Jan og jeg havde en lille snak om i hvilken rækkefølge vi skulle ordne det sidste. Vi fandt så ud af, at det måske ville være bedst, om vi fik vognen indregistreret først. Det skyldes, at synshallernes personale holder sommerferie og vi skulle nødig rende i et problem med at få den synet. Jan ville så tage en snak med OZ6SV om dette og endvidere en snak med OZ1HQL, så det kan ordnes på en smertefri måde.
Jeg vil gerne i denne forbindelse minde om, at klubben har planlagt en indvielse af Campingvognen d. 12 August. Stedet er ikke fastlagt endnu, det vil blive bekendtgjort ved en ekstraordinær nyhedsudsendelse mandag d. 2 August kl. 1900, og første klubaften Torsdag d. 5 Au-gust. Der vil være en HF radio og en VHF radio i gang, så der skulle være mulighed for at snakke med udenbys stationer. Der vil også være mulighed for en ristet pølse og en vand. Vi håber at se en hel masse mennesker til dette arrangement, så vel mødt i det grønne.
Jeg vil lige minde om, at klubben gerne modtager et bidrag til Cam-pingvognen. De der har tegnet sig , og naturligvis alle andre, bedes indsætte beløbet på vor Bankkonto i Vestjysk Bank 7600 4062862. For at jeg kan finde ud af hvem og hvad må jeg bede jer om at I tilføjer Call og CAMP. Skulle der være nogle som ikke vil have deres Call med er det naturligvis ok, husk blot at skrive CAMP. Det var så lidt om Campingvognen. Håber vi ses til indvielsen et eller andet sted her i nærheden. Vel mødt.
OZ1JMO, Anker

Hosted by: Mira Internet