EDR Holstebro
EDR Holstebro
Startside
Aktiviteter
Klubben
Packet
Projekter
Arkiv
Feedback
Link
Demo af printudlægnings-program med OZ9ABC.

Jan OZ9ABC, der er forhandler af printudlægnings-programmet Eagle PCB, gav torsdag den 26. oktober en demonstration af programmet for OZ9HBOs medlemmer. Her fik vi en introduktion til det at tegne diagrammer og lave printudlæg med Eagle, samt en rundtur i programmets mest anvendte funktioner.



En af de smarte funktioner er den meget tætte integration mellem diagram-delen og så selve printudlægnings-delen. Hvis man ændre i diagrammet, ved f.eks at tilføje nye komponenter, så dukker det automatisk op i printudlægnings-delen, helt uden at skulle indlæse en ny netliste. Ja faktisk var vi slet ikke i berøring med netlisten, som man typisk er i andre udlægnings-programmer.



Se et kort videoklip fra Jans gennemgang her!

Programmet er tilgængeligt i flere versioner, hvoraf den mindste er en gratis-udgave. Der findes også en større udgave til ikke kommercielt brug, der kan købes til en overkommelig pris. Denne version vil sikkert kunne dække de fleste amatørers behov. Se evt. mere på www.demotech.dk. Her kan du også downloade gratis versionen.

Hosted by: Mira Internet