EDR Holstebro
EDR Holstebro
Startside
Aktiviteter
Klubben
Packet
Projekter
Arkiv
Lydsiden
Feedback
Link
Generalforsamling 2005.

Formandsberetning for året 2004.

Det er jo sikkert altid sådan, at når man kigger sig tilbage på året der er gået, vil tankerne nok koncentrere sig om de mål, og de ønsker, man satte sig ved årets begyndelse. Det er vel for de fleste sådan, at man sætter sig nogle mål for fremtiden, om disse så bliver omsat til virkelighed er så op til den eller de personer, der har formuleret disse mål og ønsker.

Det absolut største mål for OZ9HBO har været, at få Campingvognen gjort køreklar, så vi kunne få et fast udgangspunkt for vore aktiviteter ved Field-day, Fyr-weekend og 2 m- aktivitetstest. Jeg synes, at disse mål er nået. Vi begyndte med 2 m aktivitetstesterne fra Præstbjerg plantage første tirsdag i oktober og fortsatte i november og december. Efter OZ nr. 2, 2005 har vi fået en 7. plads med 82910 points. Det mener jeg er et godt resultat, når man ser på hvor mange gange vi har deltaget. Resultaterne fra Field-day gav, som sædvanlig, en 3. plads i det samlede resultat. Et resultat vi godt kan være glade for, Fyr - weekenden er jo ikke nogen contest, så der er ikke noget resultat, det eneste der tæller i den forbindelse er det sociale samvær og så den hyggesnak der er med dem man har kontakt med. Personlig er jeg glad for begge typer af tests.

Det mener jeg lover godt for det kommende år. At vi ikke kan gøre os store forhåbninger om at komme helt til tops må vi jo nok se i øjnene, men en plads i den øverste ende skulle nok være indenfor rækkevidde. For at komme kunne længere op med antal QSO`er, må vi jo se i øjnene, at vi er lige nogle få stykker for lidt for at kunne få de sidste timer med. Vi kan jo håbe på, at der vil være nogle flere, der ville tage en tørn på måske et par timer. Det er mest om natten der er behov for at hjælpe. Vi har jo lov til at håbe.

En anden ting, der er taget op, er vort nye kvartalsblad. Vi har i bestyrelsen haft en snak om bladets layout, om vi kunne gøre det lettere og nemmere at redigere. Den nemmeste måde var at ændre det fra størrelse A5 til A4. Det gør, at det bliver meget lettere, at få, eksempelvis billeder, indpasset i teksten. Når vi nu var i gang, kunne vi lige så godt give bladet et nyt navn, så der var en lille intern konkurrence (uden præmier) om et andet navn. Det blev så det navn, som alle nu har set på det første nummer i 2005. Jeg kan her oplyse, at bladet har fået meget ros for den måde der er lavet på.

At der så. trods flere korrekturlæsninger, alligevel er sluppet et par (tre) fejl (datoer i marts) med plus, at der i det hele taget ikke er nævnt et ord om 2 m aktivitetstest må siges at være for dårlig. Jeg vil ikke laste andre end bestyrelsen for det skete. Det er sådanne ting der ikke må ske, så vi håber det ikke gentager sig.

Jeg vil også her gerne sige, at jeg ikke går ind for en ”enevældig” formand, der vil bestemme alt. Tværtimod er min hensigt, at delegere så meget som muligt ud til andre, der måske har mere forstand på ting og sager, end jeg selv har. Der kan måske være nogle der synes, at det er noget pjat at gøre det på den måde, dertil kan jeg kun gentage, at jeg ikke er en ”enevældig” formand. Jeg går ind for et demokratisk styre, derfor.

Jeg vil også gerne byde de nye medlemmer velkommen i klubben. Det er dejligt, at se nogle nye ansigter. Lad os håbe, at der kan komme nogle flere vi kan dele vore oplevelser med.

Jeg kunne nok omtale andre ting vi har beskæftiget os med, men lad det blive dette, vi skal jo også være færdige. Med håbet om et godt 2005 vil jeg sige tak bestyrelsen for godt arbejde i det forløbne år, tak til medlemmerne for opbakningen til vort arbejde, håber på samme, måske mere, i det kommende år.

OZ1JMO, Anker.
Hosted by: Mira Internet