EDR Holstebro
EDR Holstebro
Startside
Aktiviteter
Klubben
Packet
Projekter
Arkiv
Lydsiden
Feedback
Link
Fyrweekend 2000 Bovbjeg fyr

En succes af en fyrweekend
Weekenden den 19. og 20. august deltog OZ9HBO i fyrweekend fra Bovbjerg Fyr, der ligger på Jyllands vestkyst. Det blev til en weekend med rigtige radio oplevelser for deltagerne.
Bovbjerg fyr er 26m høj og ligger ca. 40 m over vandet. Fra fyret er der kun omkring 150 m til strandkanten, så der er perfekt havudsigt både for øjet og for radiobølgerne.


Bovbjerg fyr inklusiv operatørvogn.

Der blev anvendt tre dipol antenner, en til 80 meter, en til 40/15 meter og en til 20 meter. Antennerne var hængt op i gelænderet øverste i tårnet. Derfra hang de i en vinkel af ca. 30 grader ned til deres forankringspunkter spredt rundt om tårnet. Stationen, der blev kørt på, er en ældre Kenwood TS-520, der med sine godt 100 watt, ingen problemer havde med at nå ud omkring i verden.
I løbet af lørdagen blev der kørt lidt over 200 QSO'er. Det meste af eftermiddagen var der konstant pileup på 15 meter, stationerne lagde simpelthen i kø for at få en QSO med OZ9HBO/L. Det meste af USA kom ind som lokale stationer og vi modtag fine rapporter derover fra. Det gjaldt både stationer fra østkysten, midtvesten samt vestkysten fra Californien til Seattle Washington. Det var tydeligt at se på operatørerne, at det her var mere, end hvad de er vandt til. Her var der ingen grund til køre båndet igennem for at få QSO'er.


Til venstre Alex OZ2ANT, ved stationen Leif OZ1EUO og ved loggen Svend OZ6SV.

De første, der mødte op ved fyret søndag morgen, fik en lille overraskelse. I løbet af natten havde vinden taget til og forteltet til campingvognen var ved at blæse væk. Efter at det nødvendig oprydningsarbejde var overstået, var det tid til 40 meter. Her ventede Europa og inden længe der var en pileup igang.
Om eftermiddagen blev der kørt 15 meter, hvor det meste af verden kaldte OZ9HBO/L heriblandt Australien, Korea, Japan samt Brasilien.
Hen sidst på eftermiddagen slukkede man stationen og begyndte at pakke sammen efter en vellykket fyrweekend. Der blev lavet omkring 400 kontakter i løbet af weekenden.

Karsten oz2kmp

Hosted by: Mira Internet