EDR Holstebro
EDR Holstebro
Startside
Aktiviteter
Klubben
Packet
Projekter
Arkiv
Feedback
Link
September 2010

Så starter vi på en frisk igen. Jeg håber I alle har haft en god sommer, så der er lagret en masse energi så der kan bliver lidt tilovers til brug i klubben. Det vil så igen sige, at vi i klubben skal forsøge at finde emner, der kan friste til en form for udfoldelse.

En af disse former giver sig udtryk i vor deltagelse i NAC testen. Indtil nu har det i år været sat på et lavt blus, mest på grund af vejret og så, en ting der ikke så let kan ændres nemlig, at vi har det jo alle med at vi bliver et år ældre for hvert år der går. Den proces skal vi jo alle igennem, nogle lettere end andre. Disse andre er vi nødt til at tage hensyn til, ingen nævnt ingen glemt.

Der har imidlertid vist si en mulighed for at kunne fortsætte vor deltagelse i de kommende måneder såfremt vejret tillader. Det bliver godt nok ikke med den store effekt. Det er sådan set heller ikke nødvendigt, da vi kan deltage i den lave ende med 100 W. Det vil nok umiddelbart begrænse mulighederne for at få de lange afstande, men mindre kan vel også gøre det. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvor meget vi kan opnå. Så velkommen til den første i måneden på rastepladsen ved Præstbjerg plantage.

Desværre kunne vi ikke mønstre deltagere nok til at kunne deltage i årets ILLW test ved Bovbjerg fyr. Det kræves naturligvis et minimum af deltagere for at kunne afvikle en sådan weekend. Jeg er - var - selv forhindret, som før omtalt, i at deltage, men det skulle selvfølgelig ikke opfattes negativt, så man kunne regne med, at det ikke blev til noget, slet ikke. Field-day vil jeg slet ikke tænke på, der vil sikkert heller ikke kunne samles deltagere nok. Skulle der trods alt være opbakning til dette skulle det nok være muligt at det kan lade sig gøre. Det kræver kun, at der bliver tilmelding snarest muligt. Jeg har ikke talt med Jens Ole endnu, om vi kan være der, så jeg venter spændt på om der er stemning for at sætte det i gang.

Hvad der ellers vil komme af arrangementer i de sidste 4 måneder af året kan jeg ikke fortælle noget endnu, vi skal have et bestyrelsesmøde i nær fremtid, så se med på vores hjemmeside

Det er hvad jeg kan oplyse her og nu. Skulle der være en eller flere der har en god ide om had vi kan lave i klubben vil jeg gerne høre forslagene.

Til sidst vil jeg gerne opfordre til om det er muligt at ”fremtrylle” nogle unge mennesker som kan tælle lidt i medlemsstatistikken. Vi kunne godt bruge 4-5 stykker, flere vil dog også være velkomne. Vi skulle jo gerne kunne blive her i disse lokaler så længe som muligt.

OZ1JMO, Anker.
Hosted by: Mira Internet